musik

Kongen som musik-mæcen

Når det gjaldt musik var Christian 4.s hof et af de førende i Europa. Den europæiske renæssance betød en ny frigørelse af kunst og kunstnere - også på musikkens område, hvor kreativiteten blomstrede. Musik var en vigtig del af hoflivet, og kongen havde en fast stab af fremragende nationale og internationale komponister og musikere.

I 1618 havde Christian 4. hele 77 musikere fastansat. Danske musiktalenter blev af kongen sendt udenlands til f.eks. Venedig for at uddanne sig, og Christian 4. blev snart kendt i hele Europa som en gavmild musik-mæcen. Han var i øvrigt selv musikalsk og spillede både fløjte og spinet.

Tafler og lydkanaler

Nogle af de største fester i danmarkshistorien blev afholdt under Christian 4.: Først hans egen kroning og siden sønnens bryllup ”Det Store Bilager”. Ved festerne spillede det kongelige kapel op både til taffel og til dans. Tidens instrumenter var lut, harpe, viola da gamba, dvs. gulvviolin, cembalo, spinet og fløjte. Desuden brugte man trompeterere med sølvtrompeter til at give fanfarer, for eksempel når kongen udbragte en særlig skål.

Franskmanden Charles Ogier skrev en bog om sit besøg i Danmark under ”Det Store Bilager” i 1634. Han bemærkede især den danske konges glæde ved musik. På Rosenborg plejede Christian 4. at overraske gæster med en demonstration af de indbyggede lydkanaler. Lydkanalerne virkede som højttalere, for de førte lyden af musik rundt i slottet, op igennem etagerne. Kongen var stolt af sin smarte nye teknik, og gik meget op i, om folk nu var tilpas begejstrede: ”Kongen havde selv udpønset dette herlige spil, og vi søgte ligeledes med ærbødige miner at tilkendegive vor fornøjelse overfor kongen, der flere gange så på os.”, fortæller franske Charles Ogier.

Eftertiden har været i tvivl om, hvor lydkanalerne egentlig befandt sig, og de blev først for nylig fundet i gulvet i Christian 4.s vinterstue.

Schütz - den tyske stjerne

Men i slutningen af 1620'rne stod det ikke længere så godt til med den danske hofmusik. Kongen brugte store summer på krigsførelse, og det gik ud over musikken. Men i 1630'rne kom en ny flok af komponister og musikere til København, på grund af de mange kongebørns bryllupper.

Ved brylluppet mellem kronprins Christian og prinsesse Magdalena Sibylla i 1634 kom en af tidens fineste musikere, den tyske komponist Heinrich Schütz til Danmark. Han blev udsendt af brudens far, kurfyrsten af Sachsen. Fra 1642 til 1644 var han ansat som kapelmester ved det danske hof.

Da Schütz forlod Danmark i 1644, lå hofmusikken i ruiner, dels på grund af Christian 4.s personlige problemer, dels på grund af den uheldige deltagelse i Trediveårskrigen. Og den næste konge, Christian 4.s søn Frederik 3., var ikke nogen stor selskabsløve. Han var en tænksom og alvorlig type, og han interesserede sig mest for teologi og videnskab. Men hans gemalinde Sophie Amalie fik dog genskabt hofmusikken efter fransk forbillede og oprettede blandt andet Den kongelige Violon-Bande.