![]() |
![]() |
|
|||
Ulla Tofte er cand.mag i historie og ud fra devisen 'historie er meget mere end fortid' arbejder hun målrettet med at formidle historie i nye og aktuelle rammer, så den bliver relevant for et moderne publikum. Københavns historie, byplanlægning og udvikling har hendes særlige interesse, og studietiden blev bl.a. brugt til at udforske historien bag Københavns kloakanlæg. Ulla er tilknyttet projekter inden for mange grene af det københavnske kulturliv. Heriblandt kan nævnes bestyrelsesmedlem af Distortion-festivalen, fagdommer i flere arkitektkonkurrencer - senest konkurrencen om det nye Nørreport, medlem af juryen for Årets historiske bog og medlem af Wonderful Copenhagens repræsentantskab. Hun er en aktiv debattør og foredragsholder, og har medvirket ved udviklingen af flere koncepter til nye kulturbegivenheder.
Ulla har været sekretariatschef siden 1999, og har i den forbindelse været en drivkraft bag festivaler som ”Det moderne gennembrud”, ”Christian 4.s København” , ”Københavns bombardement 1807”, "Mellemkrigstiden - funkis, frisind og fascisme" og senest "Kroppens Præstationer - verdensmestre, hvepsetaljer og viagra". Ulla har desuden siddet i redaktionskomiteen for flere af festivalens udgivelser – bl.a. "København i en jazztid", ”Drømmetid”, ”Uden for murene” og ”Krydsfelt – ånd og natur i guldalderen”. |
|||||
|
|