""Krop" af Signe Munk Lillemark"  Hogarth, William: Marriage (ca.1743)
Print siden
 København i en jazztid KØBENHAVN I EN JAZZTID

Golden Days festivalen zoomer i 2008 ind på 1920'ernes og 1930'ernes København. I forbindelse med festivalen udkommer bogen København i en jazztid. Oplev byen i selskab med et stærkt hold af rejseførere.

Læs om tidens mange kulturelle nybrud, om storbyens sitrende natteliv, og kærlighedens friere vilkår i den moderne metropol. Tag med forfatter Pernille Stensgaard, journalist Liv Thomsen, professor Hans Hertel og mange andre på en kalejdoskopisk rundtur i mellemkrigstidens metropol.

København i en jazztid udkommer på Politikens Forlag. Den redigeres af ph.d., litteraturredaktør og forfatter Jens Andersen. Fotograf Jens Lindhe står bag bogens billedside.

Jens Andersen er født i 1955. Han er ph.d. i nordisk litteratur og har udgivet en række bøger om centrale danske forfatterskaber. Blandt andet Thit Jensen, Tove Ditlevsen, Tom Kristensen, Aksel Sandemose og H.C. Andersen.

Jens Andersen har modtaget flere priser for sine bøger, og har siden 1995 været ansat ved Berlingske Tidende.
Bogen kan købes hos boghandlere og over internettet.

Se hele festivalprogrammet