![]() |
![]() |
|
|||
CASE:
ET DEMOKRATISK BOOST
Et web-community giver unge inspiration til demokratisk indflydelse
En ung iværksætter og en ligeså ung politiker. En homoseksuel muslim og en usynlig formand: Unge ildsjæle fortæller deres historier på sitet www.dr.dk/booster til inspiration for andre, der ønsker at bruge deres demokratiske stemme og søge indflydelse. ”DemokratiBoosteren” blev udviklet som en bærende del af formidlingen i forbindelse med markeringen af 100-året for Kvinders Valgret, som Golden Days arrangerede for Københavns Kommune i 2008 og 2009. Demokratiboosteren vandt i september 2009 prisen for bedste public service-site ved en af Europas mest anerkendte og ældste konkurrencer for radio og TV "Prix Italia".
Inspiration til indflydelse I forbindelse med 100-året for Kvinders Valgret ønskede Københavns Kommune at skabe en platform, der kunne sætte fokus på demokrati og indflydelse overfor unge københavnere – især unge med etnisk minoritetsbaggrund. Golden Days indgik derfor et samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og DR Ung om at udvikle en ”booster” med inspiration til demokratisk indflydelse – og konkrete ideer til, hvordan unge kan bruge deres demokratiske stemme.
Demokratiske tricks Boosteren er i dag en del af DR’s Skum-community på nettet. Her kan brugeren se små film om vidt forskellige unge og deres erfaringer med at ”bruge deres stemme” og at få indflydelse i demokratiet. De unge giver hver især tips og tricks og gode råd. En værktøjskasse giver brugerne overblik over muligheder og rettigheder – og her kan man fx også downloade gratis software til at arrangere en demonstration. |
|||||
|
|