H.c. andersens København

H.C. Andersen blev grebet af eventyrlyst i en tidlig alder, og han var kun 14 år gammel, da han den 6. september 1819 kom til København med postvognen fra Odense. Der stod han - på Frederiksberg Bakke - med kun 10 rigsdaler og helt alene.

I 1819 lå Frederiksberg langt uden for byen, og området var et yndet udflugtsmål, hvor man foran slottet kunne høre regimentsmusik og se den kongelige familie ro rundt på kanalerne i Frederiksberg Have. Det var også på Frederiksberg, at Bakkehuset, der nu er museum, lå. Her boede Knud Lyne Rahbek med sin hustru Kamma Rahbek. Deres hjem var omdrejningspunkt for en stor vennekreds, der talte de fleste af tidens store digtere. Også H.C. Andersen havde sin gang her, og Kamma Rahbek var den første, der kaldte ham for ”digter” - noget han aldrig glemte.

København var dengang omgivet af volde, som først blev sløjfet i 1857. Det var en larmende by med mennesker alle vegne, fyldt med trækvogne, hestekøretøjer, køer, grise og høns. Byen var livet igennem en inspiration for H.C. Andersen, og alt hvad han så og oplevede, satte hans fantasi i sving.

Den berømte billedhugger Bertel Thorvaldsen var en af H.C. Andersens nære venner. Andersen var meget betaget af Thorvaldsen og omtaler ham i flere af sine eventyr. Venskabet opstod i de unge år, og da Thorvaldsen vendte hjem efter 40 år i Rom, var H.C. Andersen med i modtagelseskomiteen. H.C. Andersen kom også privat hos balletmesteren August Bournonville, og det var her han i 1843 mødte – og forelskede sig i – den svenske sangerinde Jenny Lind. På grund af Københavns ringe størrelse var det naturligt, at byens store personligheder kom til at kende hinanden godt. Blandt andre af H.C. Andersens gode bekendtskaber finder man derfor også fysikeren H.C. Ørsted, der som den første forstod H.C. Andersens geni. Disse to holdt sammen livet igennem.

H.C. Andersen elskede hele sit liv teatret og forsøgte sig også selv på de skrå brædder - dog uden større succes. I alt skrev han 28 dramatiske værker til Det Kgl. Teater, men det blev på det langt mere folkelige Casino i Amaliegade, at han med sine eventyrkomedier fik sine største succeser. I 1838 flyttede han ind på Hotel du Nord, det senere Magasin du Nord, lige overfor Det Kgl. Teater. Det passede ham godt at bo så nær teatret, og han blev boende her fast helt frem til 1847. Ved en senere lejlighed boede han tre år oven på cafe À Porta på Kongens Nytorv – ligeledes tæt ved Det Kgl. Teater. Også Hotel d’Angleterre var et af hans foretrukne steder. Her spiste han ofte og tog også ophold i flere perioder.

Det var mens han boede i Nyhavn nr. 20, at han i 1835 skrev sin første eventyrsamling. Han elskede Nyhavn og nåede at bo der i flere omgange. Fra 1848-64 boede han - kun afbrudt af sine rejser - i nummer 67, og det blev således det sted, han har boet længst. Indtil kort før sin død boede han i Nyhavn nr. 18. H.C. Andersens helbred blev dog stadig dårligere, så hans gode venner, familien Melchior, bragte ham hjem til deres sommerbolig Rolighed ved Svanemøllen. Her plejede de ham frem til hans død den 4. august 1875.

H.C. Andersen blev begravet fra Vor Frue Kirke den 11. august 1875. Kirken var fyldt til bristepunktet, og højtideligheden blev overværet af Kong Christian IX og resten af den kongelige familie. Så kendt og elsket var han, at titusinder af københavnere fulgte ham til hans sidste hvilested på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Tilbage til HCA 2005