Leder: Monstertid

I år går Golden Days over til the dark side. Vi flytter blikket fra den opbyggelige heltefigur og går ind i mørket med skurken, stedmoderen, antagonisten og alle de andre, der stiller sig i vejen for den gode stemning. Med festivalen sværger vi på at tage det gode med det onde, når vi går på jagt efter monstrene. 

Jeg står langs kanten og fisker aske ud af poolen. Langsomt glider jeg pool-stangen rundt i det azurblå vand, og nettet, som er fastgjort for enden, fyldes af de sorte fnug, som stille er dalet ned over os det seneste døgn. Selvom vi har fået at vide, at vinden nu er vendt, så lugter luften stadig af røg, og vi checker løbende vores telefoner for at følge udviklingen. Vi befinder os i Sydfrankrig, og brandene hærger omkring os. Over 200.000 er evakuerede, hvepsene er pludselig væk, i går fik min datter et stykke brændt skov i øjet. Om lidt skal vi dyppe os, for varmen er ulidelig. Jeg forestiller mig, hvordan andre familiefædre står ved tilsvarende pools i Gironde-regionen, spejler mine bevægelser, mens de tømmer deres badevand for naturkatastrofens ubelejligheder og selv fyldes med skam. Scenen er grotesk. Årsagskæder flyver gennem mit hoved. De rekordmange danskere vi så i Københavns lufthavn, da vi fløj mod syd. De ventilatorer, som kører non-stop i huset for at holde hedebølgen i skak, det stykke kød, jeg spiste i går. Pilen peger indad. Monsteret kigger tilbage på mig i genskæret fra poolens vand.

Men uroen i denne tid kommer ikke kun fra vandspejlet. Når jeg løfter blikket og åbner for nyhedsstrømmen, træder monsteret frem i en anden og mere genkendelig skikkelse. ”Den gamle verden er ved at dø. Den nye lader vente på sig. Og i dette tusmørke fødes monstrene.” Sådan parafrases en linje fra den italienske marxist Antonio Gramscis fængselsoptegnelser fra 1932 ofte. Han sad fængslet under den fascistiske diktator Mussolini i næsten ti år. En anden tid med sine egne monstre, men det er ord, der i dag klinger med alarmerende aktualitet. Tidligere har vi kunnet putte monstrene ind i forhistorien og i fiktionen og bildt os ind, at de ikke længere var iblandt os. Nu lever vi igen i en monstertid og kan ikke længere lukke øjnene for verdens skurke og despoter. Vi kæmper med at bevare skillelinjen mellem helte og monstre, venner og fjender, men kan den overhovedet opretholdes længere? Og har den nogensinde været der?  

En festival om alt det, der gemmer sig i mørket
Over festivalens 17 dage går vi ind i sprækkerne, hvor det er grågrumset og grimt. Vi insisterer på at se vores værste fjender og egne mørke sider i øjnene. Vi opruster på alle tænkelige måder, men hvordan lever vi bedst i en tid med monstre? Og hvordan bevarer vi håbet, fremtidstroen og finder lys i mørket?  

Dyk med ned i festivalprogrammet, der gennem mere end 200 arrangementer følger alle tiders monstre gennem myter, mareridt og mørke mellemrum. Vi åbner døren på klem, og inviterer alt det, vi helst vil holde på afstand, frem i lyset og med til bords. Sæt dig til rette i fuldmånens skær, når vi fortæller spøgelseshistorier om Nosferatu, Hannibal Lecter og Frankenstein, går gennem kirkegårde ved skumringstid og lokker hekse, havuhyrer, ulve og ellefolk frem fra deres skjul. Lad dig skræmme af kannibaler, apokalyptiske varsler og videnskabelige mysterier. Bekend dit indre mørke til fælles skriftemål og sved de indre dæmoner ud til saunagus – eller dyrk det groteske og absurde med giftige, snyltende og sultne planter, dæmoniske ritualer, slim og rå musikalske eksperimenter. 

Gennem opera, horrorfilm, performances, fester og folkesagn går vi i kødet på krig, kapitalisme, kunstig intelligens og de forestillinger vi gør os om dem, vi kalder ‘de andre’. Fra tyranner på troner til kunstens kanoniserede figurer. Oplev kunstnere, forskere, forfattere dissekere udyr og ufred, træd ind i Lovecrafts kosmiske rædsler, Lars von Triers mørke universer og Jordan Peeles moderne horror, og far vild på forladte stationer, i underjordiske ruiner og gamle slagterhaller – eller smyg dig af smalle gange og ned i den sorte muld under søer og skove, mens Asta Olivia Nordenhof, Johanne Mygind, Rasmus Daugbjerg, Feline Kamber, Emma Rosenzweig, Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing og mange flere tager os med ind i fortællinger om begær, frygt, skyld, skurke, kærlighed og kontroltab. 

Endelig kan du lade dig lokke af blodsugende flåter, guldglinsende rotter og glitrende planter, når samtidskunstner Esben Weile Kjær indtager Ørstedsparken med udstillingen ’Thirst Trap’. 

Golden Days 2026 er en festival om alt det, vi frygter, fortrænger og fremmaner. Om monstrene under sengen, på tronen, i spejlet og i fællesskabet. Om hvorfor vi bliver ved med at skabe dem – og hvorfor de bliver ved med at vende tilbage.

Vi frygter og knuselsker dem på samme tid 
Monstrene har fulgt mennesket gennem årtusinder. De er kravlet op af moser og ud af mørke skove, vandret gennem folkeeventyr og religioner og fundet nye former i film, litteratur og populærkultur. De skræmmer os, fascinerer os og hjælper os med at sætte ansigt på det ukendte. Men monstrene findes ikke kun i fantasiens verden. De dukker også op i vores forestillinger om magt, moral, fjender – og viser deres grimme ansigter i poolens genskær.

Jeg håber, I finder lys i mørket og i jer selv. God festival.

Svante Lindeburg 
Festivaldirektør, Golden Days