Pakkeliste til en monstertid

Vi lever igen i en monstertid. Men hvad er vores tids hvidløg, kryptonit og korsets tegn? Vi har spurgt 10 markante forskere, forfattere og kulturpersonligheder med kendskab til monstre og modstand, hvordan vi kommer helskindet igennem urolige tider – og samlet det i en praktisk pakkeliste og fredelig oprustningsguide.

Mads Brügger
Chefredaktør på Frihedsbrevet
En pose agurkefrø og en vandkande

Du gør sådan: Så agurkerne i god, sort, muld – på et solbeskinnet sted – i starten af juni måned. Hæld en vandkande ud over dem hver morgen. Indenfor en uges tid vil de begynde at spire, og snart dukker de første agurker op. Når de er omkring ti centimeter lange, plukker du dem, skrubber dem grundigt, prikker hul i skindet med en gaffel og lægger dem i saltbad i et døgns tid. Husk at nyde den smaragdgrønne farve, de har. Husk at bemærke i hvor godt humør, det gør dig at have med agurker at gøre. Som digteren F.P. Jac skrev, så kvækker de. Nå, efter saltbadet skal de syltes. Skold sylteglassene, prop agurkerne i sammen med salt, hvidløg og sennepskorn. Hæld varm lagereddike over, rørt op med en håndfuld salt og en håndfuld sukker. Stil dem så et mørkt, koldt og tørt sted. Når det bliver vinter, verden føles ond og kold og mørk og atomkrigen ånder dig i nakken, åbner du et sylteglas og spiser en agurk – måske med en kold vodka til. Så føler du dig som et helt menneske igen.

 

Esben Weile Kjær
Kunstner
Et spejl

For at overleve i en monstertid bør man bære et spejl. Ikke for at genkende monstrene omkring sig, men for at få øje på det monster, man selv er. Jeg tror ikke på den puritanske drøm om at rense verden for mørke, begær, jalousi, forfængelighed eller aggression. De ting forsvinder ikke. De vender bare tilbage i nye forklædninger. Måske er problemet ikke, at vi har monstre iblandt os, men at vi nægter at vedkende os dem. Dem, der flygter længst fra monsteret, ender ofte med selv at blive noget værre. Et spejl kan minde os om, at monsteret ikke kun er en trussel. Det er også en del af os.

Naima Yasin
Medskaber af podcasten ‘A Seat at the Table’
En nøgle

Nøglen, du ikke rigtig ved, hvor hører til længere, eller hvad låser op for, men stadig har beholdt. Et hjem, du er flyttet fra, en relation, der er opløst, en dør, der ikke eksisterer mere? En nøgle, der ikke lover noget. Den er ikke særlig, men du smider den ikke ud. For en nøgle er også en insisteren på, at der stadig er noget, der kan åbnes. Man kan kalde den en form for håb.

Mikkel Thorup
Professor i idéhistorie
Andre mennesker

Det vigtigste at pakke er samvær. Stort set alle katastrofefilm og statslige planlægninger, arbejder ud fra tesen om, at monstrenes tid også vil afsløre os som monstre. Den civiliserede facade falder, og pludselig er det alles krig mod alle. Det eneste problem med den tese er det overvældende historiske bevis for, at det modsatte sker. Folk hjælper spontant helt fremmede, deler mad og husly, genopretter orden, laver nødhospitaler, folkekøkkener, skoler, biblioteker. De skaber en hjælpsom verden midt i katastrofen. Og ikke kun det. Folk beskriver det ofte bagefter som deres bedste tid. Deres hjem er lige styrtet sammen, men glæden ved at hjælpe, glæden ved at blive hjulpet var lige præcis det: en glædesoplevelse. Det betyder ikke, at vi skal længes efter sammenbruddet, men at vi skal huske, at vi ikke alle er monstre, der venter på lejligheden til at fortære menneskeheden.

Maria Østerby Elleby
Hekseforsker
En drikkedunk med vand

I en monstertid har du brug for en god drikkedunk med vand til at slukke en ildebrand – både bogstaveligt og metaforisk. Ikke kaffe, te, sodavand eller endnu en desperat energidrik, men vand. Varme, søvnmangel og for meget information gør os trætte, tørstige og kortluntede. Snart ser vi konflikter overalt, og til sidst monstre i hinanden. Historien viser, hvor hurtigt frygt kan eskalere, når det får lov at avle mere frygt. Irritationsgnister bliver til foragt og fremmedgørelse. Heksejagten går ind. Så husk det gode gamle ordsprog: Slå koldt vand i blodet.

 

Katherine Diez
Forfatter og kulturdebattør
En kuvøse

Ikke til et barn, men til fremtiden. Gramsci skrev, at den gamle verden dør, mens den nye kæmper for at blive født. Det er dér, monstrene sniger sig ind: i den farlige forsinkelse mellem død og fødsel. Derfor har vi brug for en kuvøse. En plastikboks med lun luft omkring alt det, der endnu er for svagt til at klare sig i verden: håbet, nænsomheden, retfærdigheden. Monstertider kræver ikke kun modstand. De kræver neonatal tålmodighed med det, der endnu ikke kan trække vejret selv – og tro på det spæde.

Amalie Langballe
Forfatter
Et kæledyr

I en tid med monstre må det sværeste være at fastholde ens tro på menneskeheden. Den bliver for mig aldrig stærkere, end når jeg ser mennesker med deres kæledyr. Kæledyret er kendetegnet ved sin nytteløshed, og alligevel deler vi vores liv og ressourcer med dem. Dem deler vi vores mad med, dem deler vi vores vand med, dem elsker vi, som vi har svært ved at elske hinanden. Derfor skal de med.

 

Nathalie Mellbye
Kunstnerisk direktør på Sort/Hvid
Drømme

Drømme åbner et indre rum, hvor sindet kan bearbejde det, vi ikke kan rumme i vågen tilstand. Vi bruger omtrent en tredjedel af livet på at sove, og i drømmene skabes et frirum væk fra den konstante strøm af indtryk udefra. Her mødes minder, følelser, tabuer og forestillinger i et ukontrolleret og ucensureret billedsprog. Drømme giver plads til det ubevidste og minder os om, at ikke alt kan forklares eller styres. De er hverdagens største mystik. Et indre landskab, hvor psyken kan bevæge sig frit og skabe mening i kaos – for chaos reigns!

Kristoffer Akselbo
Monster (og kunstner)
En lærkerede, ingen kan finde

Bare en lærkerede, ingen kan finde. Ikke til æg, men til sin mærkelige frygt. Et lavt sted i græsset, hvor monsteret kan lægge hovedet ned og være lille uden at blive opdaget. Et sted, hvor det ikke længere er et monster, men kan se andre samle bær. Fra reden kan det høre himlen synge og bare være stille. Ingen skal vide, hvor den er.

 

Jønke
Forfatter og ex-rocker
En dolk

Det er ikke alle forundt at leve i monstrøse tider, hvor uhyrligheder bliver normalen, naboerne til zombier, og død og ødelæggelse accepteres i en skala ikke set siden forrige imperiers fald. Folkedrab og korruption fra øverste hylde, sociopaternes fremkomst, de fleste med underligt hår. Husk, at lige før det hele vælter, er krig det fortrukne og desperate middel for at undgå kollaps. Tag en dolk med, når du bevæger dig ud i ødelandet. Den kan skære, grave, tilberede og forsvare dig mod din næste, der er din værste fjende, når dagen gryr.