Programoversigt

Ildhestens år – en rejse gennem kinesisk folketro

Nørrebro Teater

 / 

Gratis, tilmelding nødvendig

Billetlink kommer snart

I kinesisk folketradition er monstret ikke blot noget fremmed, der skjuler sig i mørket. Det er en del af samfundet – et væsen, der træder frem i sprækkerne, når den moralske eller sociale orden slår revner. Denne aften inviterer Golden Days og Nørrebro Teater publikum med på en rejse gennem kinesisk folketro i selskab med kinaeksperterne Rakel Haslund-Gjerrild, Bo Ærenlund Sørensen og Astrid Møller-Olsen samt vært på podcasten Astropod Amalie Bendixen. Sammen undersøger de, hvad de mytiske væsner fortæller om den verden, de er skabt i – og hvordan de adskiller sig fra Vestens drager, zombier og vampyrer. Aftenen byder også på performancen 'entrance/d and the Post-celestial bootiquake' af kunstner Yi Ten Lai og musiker Harald Ture Ingvarsson, der forener kinesisk løvedans med black metal i en ekstatisk og rastløs genfortolkning af myten om Pixiu – en hybrid mellem drage og løve, der symboliserer sult og den uendelige ophobning af rigdom. Kulturjournalist Gustav Hagild er aftenens vært.

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3, 2200 København
Se på kort