Stævnemøde nord for København

GLADSAXE

Bagsværd Sø og Aldershvile  

Sæt din udkårne i stævne ved Bagsvær Sø, hvor I sammen kan udforske den smukke natur og kærlighedens vildveje. 

Aldershvile Slotsruin – ruineret kærlighed  

Mange ulykkelige kærlighedshistorier har udspillet sig ved Aldershvile Slot. I slutningen af 1700-tallet ejede den svenske kongemorder Grev Ribbing en overgang slottet. Han blev dybt forelsket i enkegrevinde Schulin fra det nærliggende Frederiksdal Slot, men hun afslog hans frieri. Måske var det et knust hjerte, der fik ham til at sælge slottet og forlade egnen. 
 
En anden beboer, der blev prøvet af kærligheden, var Angelica Ewans, også kendt som Grevinden af Bagsværd. Rækken af hendes forliste kærlighedsforhold er alenlang. På Aldershvile slot ødslede hun sin formue væk på sin unge ægtemand. I 1909 brændte slottet ned, og Angelica endte sine dage i fattigdom. Ruinen står stadig tilbage – måske kan kærligheden genopstå blandt murbrokkerne? 

Aldershvile Slotspavillon – Matadors stævnemødested 

Også kendt som kulisse for Skovpavillonen i Matador og notorisk mødested for flere af seriens lyssky kærlighedsaffærer. Her mødtes Jørgen Varnæs og Gitte Graa i skjul. Og her havde Ulrik Varnæs og Ellen Skjerns deres uforløste stævnemøde. Et stævnemøde her behøver dog ikke foregå i det skjulte. Tag din hjertenskær i hånden og spadser gennem parken eller langs Bagsværd Sø. 

Nybrogård – Forbudt kærlighed i krigens skygge 

I årene omkring befrielsen i 1945 fungerede Nybrogård som flygtningelejr for tyske flygtninge. Her forelskede den gifte vagt Leif sig i den unge Ursula, en kærlighed der var strengt forbudt. Parret blev opdaget i julen 1945, og Leif blev fyret. I februar 1946 lagde Ursula en seddel på feltsengen til sin mor og søskende med teksten: ”Når I læser disse linjer, er jeg for længst væk. Lev vel og tænk på mig i fred.”  

Ursula sneg sig ud af et hul i hegnet. Måske druknede hun sig i Bagsværd eller Lyngby Sø, men man fandt aldrig noget lig.  

Hun havde til gengæld taget al det sparsomme tøj, som hun delte med sine søstre i flygtningelejren. Leif blev efterfølgende skilt og giftede sig med en kvinde ved navn Ursula – var det den samme, eller blot en skæbnens ironi?  

Søen ved Højgård (Bagsværd Hovedgade 274): 

Ved den lille sø ved Højgård boede forfatteren Karen Aabye i mange år med sin samlever, sygeplejersken Karen Stoffregen. Begge kvinder var aktive og kendte i lokalmiljøet og meget populære blandt kvarterets naboer og børn. Under besættelsen satte begge kvinder liv og frihed på spil i modstandsbevægelsen.  

Deres nære relation var almindelig kendt, men blev ikke italesat i samtiden. Gå en tur omkring søen og send en tanke til dem – et stille vidnesbyrd om kærlighedens mange former. 

RUDERSDAL KOMMUNE

Caroline Mathilde-stien – historien om en kærlighedsforbindelse 

En af danmarkshistoriens mest berømte udenomsægteskabelige kærlighedshistorier knytter sig til Vedbæk i Rudersdal Kommune. Det pittoreske Frydenlund Slot fungerede som lystslot for den danske dronning Caroline Mathilde. Her nød hun friheden med sin elsker, kongens livlæge og rådgiver Johann F. Struensee, når hun og Christian den syvende residerede på Hirschholm Slot. Efter sigende fik dronningen anlagt en ridesti mellem de to slotte, så hun hurtigt kunne få adgang til sin elskovsrede. Hirschholm slot findes ikke længere, men find Caroline Mathilde-stien og mærk spændingen på den naturskønne rute til Vedbæk hånd i hånd. Frydenlund står der endnu med en imponerende æbleplantage og er i privateje, HISTTOP-arrangement nævnes. 

Frederik den syvendes grotte – romantisk opstigning i Skodsborg 

Vil du overraske din date med et royalt stævnemødested, så læg vejen forbi Strandvejen ved Skodsborg og bestig Frederik den syvendes grotte. Det kongelige ophav til Danmarks grundlov, Frederik den syvende, giftede sig i 1850 med Louise Rasmussen fra nederste lag i samfundet og gjorde hende til lensgrevinde, Grevinde Danner. Parret søgte gerne væk fra byens nysgerrige blikke, og kongen købte blandt andet palæet Skodsborg med skoven i ryggen og udsigt til Øresund. Frederik den syvende elskede naturen og sov efter sigende ofte i telt udendørs, mens lensgrevinden foretrak at sove mere mageligt indendørs. På Skodsborg bakke lige akkurat syd for det nuværende Skodsborg Kurhotel lod kongen i 1853 opføre en grotte i en naturromantisk stil. På grottevæggen vokser en sjælden bregne, kalkradeløv, og grotten kan bestiges udefra via en trappe.  

Bøllemosen – bøllernes oprindelse og det første kys 

Et populært stævnemødested nord for København er Bøllemosen i Jægersborg Hegn. Her finder du det ene smukke sceneri efter det på anden, og der er masser af små afstikkere, der kan danne rammen om det første kys. Området har sit navn efter planten mose-bølle, og i slutningen af 1800-tallet, holdt en gruppe ballemagere til her. De kaldte sig ’bøllesjakket’ efter mosen, og det er derfra ordet ’bølle’ kommer. Se det er en god historisk anekdote at imponere din date med, når I går ad de små broer i højmosen og betragter tørvemos, tranebærbuske og klokkelyng.  

Næsseslotturen - Afmærket rute med tegn på bromance  

Foretrækker du at dyrke kærligheden mellem venner, så læg ruten forbi Næsseslottet ved Furesøen. Den belgiske officer Jean Frédéric Henry Drevon var barndomsven til Næsseslottets ejer Frédéric de Coninck, og efter en ægteskabelig skuffelse opholdt han sig i fire år på det lille smukke lystslot. Drevon fungerede som arkitekt på Næsseslottets romantiske have, der blev anlagt i den engelske stil, der var oppe i tiden. Drevon rejste i 1785 et monument for sit venskab med Coninck, og da han i 1786 blev kaldt i krig igen, opsatte han monumentet Eremittens farvel som en hyldest til den danske natur, han nu måtte forlade. Monumentet står i dag ved indgangen til Næsseskoven. Hvis du følger den afmærkede RudersdalRuten finder du begge monumenter, den betagende Ellemose og kig til det, der oprindeligt var designet som en ’kinesisk ø’ med broadgang, guldfiskedam og et lille lysthus i kinesisk stil. Lysthuset er i dag flyttet til Nationalmuseets park ved Brede Værk.  

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Prinsessestien – romantisk kærlighedsdigtning 

I 1820’erne udspillede sig en kærlighedshistorie mellem digteren Christian Winther (1796-1876) og den purunge Alvilde Müffelmann. Den unge digter var huslærer for den københavnske grosserer Müffelmanns børn, og om sommeren boede de på familiens idylliske landsted Fuglesang på Prinsessestien 11. Huslæreren forelskede sig dybt og inderligt i sin smukke elev Alvilde. På en af deres vandreture skrev han det berømte digt ”Flyv fugl, flyv over Furesøens vande”, men ak og ve – de mange romantiske kærlighedserklæringer kunne ikke overbevise Alvilde, og deres forhold forblev på det platoniske plan. Christian Winther giftede sig senere med en anden, men Alvilde forblev en ugift og fri kvinde. Tag på en gåtur forbi Fuglsang og oplev det smukke og romantiske område.   

Koordinater: 55.776929520647826, 12.49394332652696 - https://maps.app.goo.gl/VrMrL1gUGeaDbC228 

Stuckenberg bænken – historien om dyb og ulykkelig kærlighed  

Tag din elskede med til et smukt stævnemødested ved Stuckenberg bænken i Sorgenfri Slotshave. Viggo og Ingeborg Stuckenberg var begge forfattere og samlede 1890’ernes berømte kunstnere og forfattere i deres hjem i en lejlighed på Sorgenfri Slot. På bænken er indhugget et af Stuckenbergs bedste digte om kærlighed på godt og ondt ”… og to som elsker hinanden kan læge de ondeste sår”. Deres stormfulde kærlighed holdt dog ikke, da Ingeborg forelskede sig i gartneren på Sorgenfri Slot. Ingeborg fulgte sit hjerte og forlod mand og børn og rejste med sin elskede til New Zealand. Da gartner Hans Dines Madsen året efter rejste hjem, tog hun sit eget liv, og Viggo Stuckenberg giftede sig med gartnerens hustru Clara.  

Koordinater: 55.777753222019925, 12.498544653513875 - https://maps.app.goo.gl/PH9eiQwGQN3vePeu9 

Sorgenfri Slot - Caroline Amalies store hjerte for de svageste   

Inviter din udkårne eller din bedste ven på en tur rundt i den smukke slotshave til Sorgenfri Slot med de snoede stier, grotter, lysthuse og høje, skyggefulde træer. Det er også her i de smukke, royale omgivelser, at dronning Caroline Amalie og kong Christian d. 8. ofte boede om sommeren. Caroline Amalie blev kendt for sin omsorg for samfundets svageste. Som Guldalderdronning, grundtvigianer og velgører satte hun en ny retning for social ansvarlighed. Hun fik selv ingen børn, men hun var med til at oprette flere børneasyler. 

Ved siden af slottets hovedbygning står et mindesmærke for dronningen med det store hjerte. Den landskabelige have og inspirationen fra dronningens virke kan lægge op til mange værdifulde samtaler på turen.  

Koordinater: 55.77902675872461, 12.496908559081966 - https://maps.app.goo.gl/XLFapHqrfwt7kHMi8 

GENTOFTE KOMMUNE

Forstbotanisk Have i Charlottenlund – Kærlighed under trækronerne 

Midt i Charlottenlunds grønne hjerte ligger Forstbotanisk Have, en botanisk perle, der siden 1838 har dannet ramme om både forskning og romantiske øjeblikke. Haven, anlagt som en del af Københavns Universitets skovbrugsstudier, er i dag et fristed for både naturentusiaster og romantikere. 

Vandring ad de snoede stier bringer dig ind i en verden af træer fra fjerne egne, og mellem de majestætiske kroner findes små, afsides kroge – perfekte til en stille stund med en særlig person. Måske er det netop her, under en sjælden japansk kirsebær eller en stolt eg, at et første kys bliver til et evigt minde?  

Gennem århundreder har haven har set kærlighedshistorier udfolde sig, og dens gamle træer har været tavse vidner til utallige romantiske øjeblikke. Måske venter der også en ny fortælling under trækronerne – en, der begynder med dig? 

Emiliekilde – Et minde om evig kærlighed 

Lad romantikken folde sig ud ved Emiliekilde, hvor havets brus blander sig med historiens sus. Det var her, Ernst Schimmelmann gik tur med sin unge hustru Emilie Caroline Rantzau – men deres kærlighed blev alt for kort, da Emilie døde kun 20 år gammel. Til minde om hende rejste han i 1782 et monument ved kilden, som han opkaldte efter sin elskede. Generationer af håbefulde, forelskede sjæle har søgt hertil for at bade i vemods bitre, søde lyst, som digteren Christian Henriksen Pram skrev i digtet Emilias Kilde. Medbring en digtsamling og lad de store følelser få frit løb – måske venter her en ny historie om evig kærlighed. 
 

Svanebænken – Nyd kærligheden mellem svanens vinger 

Svanen er et gammelt symbol på kærlighed, troskab og evig forbundethed – så hvor bedre at mødes end ved Svanebænken? På hjørnet af Edelgave Allé og Baunegårdsvej i Gentofte står denne unikke bænk, skabt af murersvenden Gerhard Rydding for over 100 år siden. Oprindeligt skulle bænken vende mod haven, men som en gave til forbipasserende blev den vendt ud mod vejen.  

Gennem tiden er bænken blevet et populært sted i lokalområdet og har endda sit eget hashtag på Instagram. Sæt dig under svanens beskyttende vinger med din hjertenskær eller en kær ven – og husk at lade øjeblikket leve videre online. 

Bernstorffparken – En konge kærlighedshistorie 

I dag er Bernstorffsparken åben for alle til at gå en tur med deres udkårne. Men i 1864 var slottet bolig for den senere kong Christian 9. og hans familie. Det var netop her i parken, at hans datter prinsesse Dagmar en septemberdag modtog et frieri. Og ikke fra hvem som helst – men fra storfyrst Nikolaj af Rusland. De havde kun mødt hinanden én gang, men var dybt forelskede. Men lykken blev kort. Nikolaj blev syg og døde året efter. Dagmar var hjerteknust og sørgede i et år. Men livet må gå videre og én tronfølger er lige så god som den anden (i hvert fald, hvis man spurgte deres forældre), så i 1866 blev Dagmar gift med Nikolajs lillebror, storfyrst Alexander af Rusland. Deres første søn fik navnet Nikolaj og kom til at efterfølge Alexander som zar af Rusland.  

Dagmars liv var plaget af tragedier. I modsætning til sin søn, zar Nikolaj II og resten af den russiske kejserfamilie, overlevede hun den Russiske Revolution og slog sig ned i Gentofte. 

Tag din udkårne med på en gåtur i parken, hvor I kan mindes Dagmars lykkelige dage og mærke historiens vingesus.